Vi dyrker selv alle grøntsager der er i kasserne. Variationen i kasserne afhænger derfor af vind og vejr.
Vi tilstræber at beskrive indholdet i kasserne, når bestillingen åbner, men der kan være uger hvor vi har svært ved at forudsige væksten på alle grøntsager og så kan du opleve, at der står ”overraskelse”, som en del af kassen. Det er helt sikkert at du ikke bliver snydt!
Vores ambition er at gøre vejen fra producent til forbruger, så kort som muligt, så du kan nyde friske lokale grøntsager. Grøntsagerne er derfor altid frisk høstet til kasserne og har ikke været længe undervejs.
En del af vores motivation er at være med i hele kæden i fødevareproduktion, fra forarbejdning af jorden, til salget til kunden. Vi forsøger hele tiden at blive bedre i alle led og vi modtager derfor gerne feedback på grøntkasserne og er noget ikke som det skal være, skal du ikke tøve med at kontakte os, så vi kan finde en løsning.
I sæson kan du også være heldig at finde os og vores bil med direkte salg forskellige steder på Juelsminde-halvøen eller i Horsens.